Oct 5, 2020
Hvordan ved vi om det vi gør er det rigtige?
Hvordan ved vi om det vi laver er godt nok?
Hvordan lærer vi at stole på, at det hele nok skal gå selvom det vi gør, muligvis ikke er det rigtige og det vi laver måske ikke er godt nok?
Hvis jeg aldrig tør færdiggøre nye projekter af frygt for at fejle eller frygt for ikke at være god nok. Lever jeg så egentlig det liv jeg ønsker?
Jeg har hele mit liv været rigtig, rigtig god til at springe ud i nye projekter og lære nye ting, men har altid haft meget, meget svært ved at gøre tingene færdige. Jeg har været bange for at jeg ikke var god nok, dygtig nok og været overbevist om at andre nok kunne gøre det bedre end mig.
Og puha, hvor er det altså svært at kaste gamle handlemønstre overbord og lave om på hvordan man altid har været.
At lave denne podcast har været noget af det mest græseoverskridende i mit liv og at jeg rent faktisk er lykkedes med at trykke på sendknappen er mig stadig en gåde. Det var ikke svært at gå i gang og det var heller ikke svært at lære de færdigheder der var nødvendige for at optage en episode.
Det var derimod meget svært at overbevise mig selv om at det jeg havde lavet var vedkommende, spændende, relevant, godt nok, færdigt etc.
Men jeg er hoppet ud i det, på trods af at jeg stadig har så meget at lære, og lige nu er det, det fedeste jeg længe har oplevet. Det er så fedt at være på dybt vand.
Denne podcast handler om præcis dette:
"Better don than perfect".